Information

Advarsel mod byggeprojekter uden tilladelser

OCU opfordrer til, at man sikrer sig formalia er i orden ved byggeri.

Byggeprojekter, hvor man kan købe bolig på projektstadiet, advares der nu mod.

Det er ikke alle projektbyggerier der advares mod. Det er dem, der starter inden de har fået en byggetilladelse – hvilket der er nogle der gør.
Investerer man i et sådant projekt, kan man risikere at miste sine penge, skriver forbrugerorganisationen OCU (Den spanske forbrugerorganisation Organización de Consumidores y Usuarios).

OCU foreslår, at man i stedet investerer i færdigbyggede boliger.

Det er tiltalende, at man på projektstadiet selv kan være med til at bestemme forskellige ting omkring materialer, farver o.a., ligesom prisen også siges at være lidt lavere, end når boligerne er færdigbyggede og til salg.
Men der skal altid betales et – ofte højt – depositum.

Forbrugerorganisationen har meddelt, at de for nylig har undersøgt 11 igangværende byggeprojekter, og 5 af disse havde endnu ikke fået byggetilladelse.
De 6 andre manglede stadig den kommunale godkendelse.
Derudover fandt man tilsvarende boliger i samme områder, som var billigere end projektprisen.

OCU anbefaler, man får en god dialog med ejendomsmægler/byggeselskab/sælger og får en advokat med ind over aftalen, så man sikrer sig formalia er i orden.

Comments