Torrevieja

Fodgænger påkørt og dræbt ved Torrevieja

Lastbil påkørte fodgænger. Arkivfoto.

Ulykken skete tirsdag den 27. august ved Parque de las Naciones i udkanten af Torrevieja.

Det var en 68-årig kvinde der blev påkørt, da hun krydsede vejen ved en fodgængerovergang. En lastbil, der var på vej fra N-332 og ind på tilkørselsvejen til Torrevieja ved parken, påkørte hende, hvilket førte til hendes død. Dette til trods for, at ambulancen med læger kom hurtigt. Men kvinden var død.

Ulykken medførte, at vejen blev lukket de næste tre timer.

Guardia Civil undersøger ulykken, og rent rutinemæssigt blev der taget alkoholtest af den portugisiske chauffør. Prøven var negativ, så der var ikke spiritus indblandet.

 

Comments