Alicante

Ryanair-piloter tilslutter sig september-strejke

Uvist om flyene skal blive på jorden. Strejke fortsat en mulighed.

Nu har piloterne hos Ryanair tilsluttet sig kabinepersonalets strejkevarsel.

Pilotforeningen SEPLA, der har 500 af Ryanairs 800 piloter organiseret, fortæller i en pressemeddelelse, at piloterne varsler strejke torsdag den 19. september, fredag den 20. september, søndag den 22. september, fredag den 27. september og søndag 29. september, skriver Murcia Today.

 

Kabinebesætningsforeningerne SITCPLA og USO har varslet strejker den 1. september, og også den 2., 6., 8., 13. og 15. september.
De tilslutter sig desuden piloternes strejkedatoer.

Fra Ryanairs side oplyser man, at det endnu ikke er klarlagt om der bliver strejke og om det får betydning for planlagte flyvninger, herunder dem til og fra Alicante.
Der forhandles stadig, i håb om at få løst striden.

Årsagen til strejken, er Ryanairs planlagte nedlægning af tre baser i Spanien – på Gran Canaria, Tenerife Syd og Girona.
Fagforeninger påstår, der ikke er hverken juridiske eller økonomiske grunde til at lukke baserne.

 

 

 

Comments