Erhverv

Torrevieja har mange fattige familier

Lønningerne er små i Torrevieja.

Mange familier i Torrevieja er i lavindkomstgruppen med indtægter under landsgennesnittet.

Lave indtægter ses mange steder i Spanien hvor der er meget turisme. Således også i Torrevieja.

Arbejdstagerorganisationen CCOO fortæller, at turisterhvervet er meget vigtigt for byen. Der er dog den bagside af medaljen, at de jobs der er i turistbranchen ofte er dårligt betalte, det er ofte sæsonjobs, ofte deltid og ikke mindst er der meget sort økonomi involveret, skriver Spaniaposten.

Der er ellers mange registrerede penge i sektoren. I 2018 kom 14,6 procent af Spaniens bruttonationalprodukt fra turisterhvervet. 14,7 procent af alle registrerede arbejdspladser i Spanien var i turismen.

I Spanien er beløbet hvor man definerer fattigdomsgrænsen på 17.237 euro. Kun 659 euro mere, nemlig 17.896 euro, er gennemsnitslønnen for en husholdning i Torrevieja. Der er registreret 18 procent ledige og 75 procent af alle der arbejder, gør det i servicebranchen.

Ingen eller ringe uddannelse er en af årsagerne til at mange er lavtlønnede, samtidig med de arbejder i et erhverv hvor der er stor konkurrence om jobbene – ofte også fra illegal arbejdskraft. Dette er med til at holde lønnen nede.

Comments