Erhverv

Norwegian størst mellem Norden og Spanien

Norwegian har mange flyafgange til Spanien fra Norden.
Normalt hører man om, at Norwegian er det største lavpris-selskab på de lange ruter fra Europa til USA. Men nu viser tallene, at også i Europa klarer de sig fint. Flyvninger mellem Skandianvien og Spanien har nu Norwegian som førerhest.

Ifølge AENA, der står for driften af de spanske lufthavne, erobrede Norwegian førstepladsen på ruter i april måned. Alene mellem Danmark og Spanien har Norwegian 18 ruter.

Men samlet set for hele Norden, er Norwegian nu det selskab der har flest ture til Spanien. Flere end deres umiddelbare konkurrent Ryanair. Hele 43 procent af ankomster til lufthavne i Spanien fra Norden er med et Norwegian-fly – dette inkluderer både deres ruteflyvninger og deres charterflyvninger.
Udover disse udenrigsflyvninger, har Norwegian fået indenrigsflyvninger i Spanien, hvilket gør deres fleksibilitet større.

I år er der åbnet et par nye ruter til spanske lufthavne. En til Fuenventura og en til Gran Canaria.
Man regner med at slå sidste års passagerantal, der var på 5,35 millioner personer.

Norwegian flyver til Alicante fra både København, Billund og Ålborg. I vintertiden færre end her om sommeren, hvor rigtig mange gerne vil ned til sydens sol og varme.

Comments