Torrevieja

Forbudt at bade i saltsøerne ved Torrevieja

Turistkontoret i Torrevieja har informeret om, at det er forbudt at bade i de to laguner vi har. De har nu sat flere skilte op ved søerne der informerer om det.

Mange vidste ikke det var forbudt at flyde rundt i søerne. Der er ikke et “autoriseret” sted man kan bade, men mange har fundet sig et godt sted hvor de kan gå i vandet, der er så salt, at det kan bære en person. Men det må man altså ikke.

Man kan faktisk få en bøde på ikke mindre end 6000 euro, meddeler turistkontoret.

Tager man ned til søerne, er de opsatte skilte heller ikke lige til at få øje på, men de er der.

Grunden til forbuddet er, at lagunerne er fredet område og udlagt som naturparker.

 

Kommentarer