Information

Gratis bus i Orihuela næste uge

Dámaso Aparicio og José Galiano ved en af næste uges gratis busser. Foto: Ayuntamiento de Orihuela.

Fra 14. til 20. oktober kan man gratis køre med de buslinjer der administreres af Orihuela Kommune.

Det meddeler rådmand Dámaso Aparicio og den ansvarlige for bytransport, José Galiano.

Aparicio fortæller, det er for at få flere til at benytte de offentlige transportmidler, man tager dette skridt. “Vi ønsker at tilskynde brugen af offentlig transport, så vi sammen kan bidrage til at fremme bæredygtig mobilitet i vores kommune”, udtaler han.

Det drejer sig om følgende linjer: Centro Comercial Zenia Boulevard- Hospital de Torrevieja; Centro Comercial Zenia Boulevard- Centro de Salud Aguamarina; Orihuela- Desamparados; Entrenaranjos- Orihuela Costa; Torremendo- Orihuela og den urbane linje på tirsdage i anledning af det ugentlige marked.

 

 

Comments