Orihuela Costa

Storm og regn har sat sine spor

Oprørt hav, sorte skyer og sol - på én gang.

En tur rundt i Orihuela Costa her til formiddag – mandag den 20. januar – viser, at natten har sat sine spor på området.

Det er specielt ved strandene og på promenaderne man kan se der har været hårdt vejr.
Regnen har ikke været voldsom men vinden og specielt bølgerne har lavet uorden i strandområderne.

Strandbaren på Cala Bosque/La Zenia-stranden er omgivet af vand og havplanter.

På Cala Bosque/La Zenia stranden, har man lukket vejen ned til stranden. Masser af havplanter ligger på stranden og på promenaden.


Vejen ned til stranden er i dag lukket.

Det påbegyndte vejarbejde/kloakarbejde på vejen langs stranden, er sat i stå. Opgravningen er totalt oversvømmet.

Bølgerne er, trods der kun er lidt vind, meget store. Et flot syn. Mens der er fralandsvind ruller store bølger ind over stranden.
Man kan godt opleve bølger, selv om det ikke blæser. Så kalder man det dønninger. Dønninger er gamle vindbølger, der er dannet af vind et andet sted. Hvis der har været en storm ude over Middelhavet, kan det for eksempel give dønninger ved den den spanske østkyst – Costa Blanca – som vi oplever i dag.

Kommentarer